Gå til hoved indhold
OBS! Nye åbningstider for Kildeskovshallens svømmeafsnit pr. 1. juli 2026.

Pigesaunaen er lukket p.t. (ifm. reparation).

Vigtig information vedrørende køb af 10-TURSKORT og MÅNEDSKORT.
OBS! Nye åbningstider for Kildeskovshallens svømmeafsnit pr. 1. juli 2026.

Pigesaunaen er lukket p.t. (ifm. reparation).

Vigtig information vedrørende køb af 10-TURSKORT og MÅNEDSKORT.

Renovering af Kildeskovshallen

Få overblik over projektet, tidsplanen og de ændringer, renoveringen medfører.

Renovering af Kildeskovshallens svømmehal

Baggrund og formål

Snart går vi i gang med en nødvendig renovering af dele af svømmehallen i Kildeskovshallen. Du må derfor forvente byggearbejde, midlertidige løsninger og lukkede bassiner i den kommende tid. Arbejdet er dog planlagt, så svømmeklubber og øvrige brugere fortsat kan bruge svømmehallen mest muligt.

I første omgang renoveres 50 meterbassinet og babybassinet. Der bliver lagt nye fliser i og omkring bassinerne og 50 meterbassinet får en ny hæve-sænke-bro og nye startskamler.

Samtidig renoveres udvalgte tagområder på den oprindelig del af Kildeskovshallen. Tagrenoveringen forventes afsluttet ultimo september 2026.

Tidsplan

16. juni 2026: Der etableres byggeplads mellem indgang C og indgang B i forbindelse med renovering af udvalgte tage i Kildeskovshallen. 

Forud for opsætning af stillads monteres folie på de højtsiddende vinduer ved dame- og pigeomklædningen i den oprindelige del af svømmehallen. Arbejdet udføres af kvinder, og omklædningen kan derfor være i brug som normalt. Folien opsættes for at undgå indkigsgener under selve renoveringen af tagene.

Ud for de højtsiddende vinduer ved herre- og drengeomklædningen vil der i renoveringsperioden kun være begrænset aktivitet i forbindende med opsætning og nedtagning af stillads. Arbejdet udføres af mænd. Der monteres derfor ikke folie her for at optimere dagslysforholdene i denne del omklædningen under tagrenoveringen.

23. juni 2026: Der etableres byggeplads på parkeringsområdet ved indgangen til Adolphsvej i forbindelse med renovering af 50 meter-hallen. Det betyder ændret køreretning på området, som vil være skiltet. Det vil ikke være muligt at parkere i dette område.

29. juni 2026: Indkørslen fra Adolphsvej til Kildeskovshallen spærres for billister. Der vil være skiltet med omkørsel til indkørsel via Springbanen. Gående og cyklister kan fortsat benytte Adolphsvej via en afskærmet passage forbi byggepladsen.

1. juli 2026 – ultimo december 2027: 50 meter-hallen i svømmehallen inkl. handicapomklædningen er lukket på grund af renovering.

13. juli – 2. august 2026: Hele svømmehallen er lukket i forbindelse med undersøgelser og forberedelser til renoveringen.

Sådan påvirker det dit besøg

Når du besøger Kildeskovshallen i renoveringsperioden, vil du opleve, at rammerne er ændret.

Der vil være en byggeplads på parkeringsområdet mod Adolphsvej og der kan forekomme støj i dagtimerne, typisk mellem kl. 07.00 og 18.00.

Du vil også opleve, at nogle bassiner og faciliteter er lukket, og at der kan være mindre plads i de bassiner, der fortsat er åbne. 

Få overblik over dagens bassiner her
Grøn = åben
Rød = lukket

Grundet generne sættes taksterne ned fra den 1. juli 2026, og vandtemperaturen hæves i nogle af bassinerne.

Se billetpriser her

Adgang til Kildeskovshallen

Etableringen af byggepladsen vil medføre, at indkørslen til Kildeskovshallen via Adolphsvej spærres af. Bilister skal derfor benytte indkørslen via Springbanen i hele byggeperioden, som er halvandet år frem til ultimo december 2027. 

Gående og cyklister kan fortsat benytte Adolphsvej, hvor der etableres en passage forbi byggepladsen.

Omklædning

De fleste omklædningsrum kan bruges som normalt i hele 2026.

OBS: Handicapomklædningen i 50 meter-hallen er lukket fra den 1. juli 2026 til ultimo december 2027 som en del af renoveringen. Det betyder, at svømmehallen i denne periode ikke kan tilbyde handicapomklædning.

Saunaer

Dame- og herresaunaer kan kan bruges som normalt i hele 2026.

Løbende information

Renoveringen gennemføres over en længere periode, og der kan derfor ske ændringer undervejs. Vi opdaterer denne side løbende med ny information om adgang, åbningstider og faciliteter, så du altid kan holde dig orienteret.

Download materialerne: