Status på principperne for fordeling af vandtid
Kære brugere af Kildeskovshallens svømmehal,
Tak for det store arbejde I har lagt i at deltage i workshops i relation til principperne for vandfordeling fra 2028.
Tak også for jeres høringssvar, som vil indgå i sagen.
Det er besluttet, at de nye principper for vandfordeling ikke bliver præsenteret på Folkeoplysningsudvalget d. 16. juni.
Beslutningen er truffet på baggrund af, at folkeoplysningsudvalget alene har kompetencen for til at fordele tiden for de folkeoplysende foreninger. Denne kompetence har de i øvrigt givet videre til Facilitetsudvalget. Folkeoplysningsudvalget har ikke kompetencen til at fordele tiden til de offentlige gæster, det ansvar påhviler Kultur-, Unge og Fritidsudvalget, hvorfor dette udvalg behandler sagen på deres næste udvalg d. 2. september.
Der bliver altså ingen forsinkelse af behandlingen, da Folkeoplysningsudvalget blot skulle have været en mellemstation på vejen.
Mvh
Gentofte Kommune Fritid og Gentofte Kommunes Idrætsanlæg