Gå til hoved indhold

Ordensregler for svømmehallen

Ordensreglerne er udarbejdet for at sikre en svømmehal med god hygiejne og sikre omgivelser.

Ordensregler

Generelt

Bemærk at personalets anvisninger til enhver tid skal efterkommes - undladelse heraf vil medføre bortvisning.

  1. Kildeskovshallen er et røgfrit område.
  2. Personer der er påvirket af euforiserende stoffer eller alkohol har ikke adgang til svømmehallen eller omklædningsfaciliteterne.
  3. Personer som lider af smitsomme sygdomme af enhver art, har ikke adgang til svømmehallen eller omklædningsfaciliteterne.
  4. Opsætning af plakater o. lign. er kun tilladt med forudgående tilladelse fra ledelsen.
  5. Det er ikke tilladt at færdes med sko i bruserum og svømmehal. Gæster som ønsker adgang skal benytte overtrækssko eller indendørssko.
  6. Vi henstiller til god tone og respektfuld tale i al dialog med personale og andre gæster. Provokationer eller anden uacceptabel adfærd kan medføre bortvisning.

Omklædning

  1. Brug af mobiltelefon, PC og tablets er ikke tilladt i omklædnings- og brusefaciliteter.
  2. Børn og babyer skal benytte børneafdelingen; fællesrum A, B og C på herreafdelingen og fællesrum D, E og F på dameafdelingen. Der må ikke være børn på voksenafdelingen.
  3. Voksne uden børn har ikke adgang til børneafdelingen.
  4. Drenge må benytte pigeafdelingen og piger må benytte drengeafdelingen til og med 6 år.
  5. Der skal foretages grundig afvaskning af hår og krop uden badetøj før der er adgang til svømmehal, koldtvandsbassin og sauna. Bade- og brusehætte kan benyttes i stedet for hårvask.
  6. Der skal af hygiejniske årsager siddes på håndklæde i sauna.

Bassinerne

  1. Adgang til bassinerne må kun ske med gyldig billet/kort.
  2. Livredderne holder opsyn! Badning er på eget ansvar.
  3. Der skal foretages grundig afvaskning af hår og krop uden badetøj før der er adgang til svømmehal. Bade- og brusehætte kan benyttes i stedet for hårvask.
  4. Børn under 10 år skal være konstant under opsyn af en voksen (16 år+) når de er i bassinerne.
  5. Anvisningerne for bassinerne benyttelse, som oplyst af diverse skilte, skal respekteres.
  6. Det er ikke tilladt at have tyggegummi i bassinerne.
  7. Banesvømning under vandet og dykning i springbassin er kun tilladt efter forudgående aftale med livredderen. Specialdykning må kun foregå i klubregi.
  8. Af hensyn til badesikkerheden gøres der opmærksom på, at det ikke er tilladt:
      • at forurene bassinerne og arealerne i tilknytning hertil
      • at springe på hovedet i alle bassiner
      • at løbe, at skubbe eller at holde andre under vandet
      • at medbringe for en svømmehal uhensigtsmæssige objekter
  9.  Bolde og monofinner må kun benyttes til undervisning
  10. Snorkel må kun benyttes til svømning i 50M bassinet
  11. Brug af foto- eller videokamera er kun tilladt med tilladelse fra livredderen.

Undervisning

  1. Der må ikke udøves privat virksomhed i Kildeskovshallens faciliteter, såsom træningsvejledning, fysiske behandlinger, salg eller anden selvstændig virksomhed uden der er booket faciliteter specifikt hertil, eller opnået skriftlig tilladelse fra Kildeskovshallens administration/ledelse.
  2. Dvs. der må ikke drives privat virksomhed på baner og i bassiner med offentlig adgang i svømmehallen. Ønsker man som offentlig gæst at blive undervist, kan man henvende sig til Gentofte Svømmeklub eller Kildeskov Svøm, der begge er hjemmehørende i Kildeskovshallen.
  3. Ønsker man som privat udbyder at undervise i svømning eller lign. skal der bookes baner specifikt hertil.