Opgaveudvalg


53 borgere har ønsket at deltage i arbejdet, 10 borgere og 5 politikere er blevet valgt til opgaveudvalget, mens de øvrige 43 borgere har fået tilbud om at deltage i arbejdsgrupper.

Gentofte Ejendomme og Fritid har nedsat en fælles projektgruppe, som bistået af bygherrerådgiver (Rambøll) skal facilitere arbejdet i opgaveudvalget.
Opgaveudvalget startede deres arbejde i december 2020, og forventes at afslutte det i 3. kvartal 2021.

 

Opgaveudvalget ”Ny svømmehal ved Kildeskovshallen” skal komme med anbefalinger til et byggeprogram. Opgaveudvalget skal inden for de givne rammer komme med anbefalinger til:

  • Hvad der skal etableres for de 120 mio.kr. som Kommunalbestyrelsen har afsat
  • Hvordan anlægget kan blive til størst mulig glæde for både nuværende og kommende brugere
  • Hvordan der kan skabes sammenhæng med de øvrige faciliteter i Kildeskovshallen
  • Udarbejdelse af et byggeprogram, hvor der indtænkes nye teknologiske muligheder og universelt design.
  • Kvalificering og prioritering af ønsker under hensyntagen til såvel økonomi som til fredningsmyndighedens krav.
  • Hvordan driftsforholdene for anlæggets medarbejdere kan tilrettelægges bedst muligt i forhold til økonomi og arbejdsmiljø. 

Kommissorium

Læs kommissoriet for opgaveudvalget her

Tidsplan

Se tidsplan for opgaveudvalget arbejde her

Dagsordener og referater

Se dagsordener, referater og materialer fra opgaveudvalgets arbejde her