Om Kildeskovshallen

Tribune Kildeskovshallen

Boldafsnittets lokaler tildeles klubber hjemmehørende i Gentofte Kommune og benyttes i formiddagstimerne af kommunens skoler samt af aftenskolerne.

Af sportslige aktiviteter kan bl.a. nævnes; basketball, bordtennis, gymnastik, håndbold, kampsport og og volleyball.

Mødelokalerne med klubrum og mødesal anvendes fortrinsvis af Gentofte Kommune til møder og kurser, samt til mødeaktiviteter for idrætsforeningerne i Gentofte Kommune.

Svømmeafsnittet benyttes til skolesvømning, til seniorsvømning, undervisning af private samt til klubtræning. Herudover besøges svømmehallen dagen igennem af et stort antal børn og voksne.

Kildeskovshallens samlede årlige besøgstal ligger skønsmæssigt på 800.000 personer. Heraf benytter halvdelen svømmehallen, mens den anden halvdel benytter boldafsnit og mødefaciliteter.

Åbningstider

Lukket skilt

Kildeskovshallen har mange forskellige aktiviteter og derfor også forskellige åbningstider. Du finder åbningstiderne for de enkelte områder under hvert menupunkt.