Genåbning af Kildeskovshallen

Vi melder ud på denne side når der sker nyt i udviklingen vedrørende Kildeskovshallen

Seneste nyt:

08.06.2020: Vi er meget glade for at kunne genåbne Kildeskovshallen igen og vi glæder os til at tage imod alle. Ligesom resten af samfundet bliver det også en anden oplevelse at vende tilbage til Kildeskovshallen. Vi åbner vores anlæg når det er forsvarligt og derfor gælder følgende:
Indendørs boldhaller og sale åbner tirsdag d. 9. juni. De gældende retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen om hygiejne og afstand mv. skal overholdes. Herudover gælder der begrænsning for antal personer i vores lokaler. F.eks. må der maksimum være 50 personer i vores store boldhaller. Der vil også være adgang til omklædningsfaciliteter og bad. Følg skiltning i bygningen. Der åbnes ikke for borgerbookinger foreløbigt.
Svømmehallen åbner mandag d. 15. juni for alle. Da svømmehaller var planlagt til at åbne i august har vi kørt i nøddrift, dvs. uden opvarmning. Derfor vil det tage en uge at få temperatur, vandmiljø og hygiejniske forhold tilbage på plads. Herudover har vores livreddere være udlånt til plejecentre og daginstitutioner som ekstra hænder. De kommer tilbage i løbet af ugen. Vi arbejder på højtryk for at få svømmehallen klar til at genåbne i forhold til de nye retningslinjer. Vi glæder os til at ser jer. 

07.06.2020: Kulturministeriet meldte d. 6. juni ud at fra d. 8. juni kan genåbnes ”indendørs idræts- og foreningsliv, som ikke allerede er omfattet af åbning, samt at genåbne alle lokaler, hvor der udøves idræts- og fritidsaktiviteter, herunder spillehaller, lege- og badelande, svømmehaller og træningscentre.” Læs mere på kum.dk.
Kildeskovshallen afventer de gældende retningslinjer og vil melde ud hvornår vi er klar til at tage imod alle vores dejlige gæster igen. Kildeskovshallen åbner ikke d. 8. juni, men vi melder information ud om åbningen, hurtigst muligt herefter.

09.05.2020: Fase 2 af genåbningen blev desværre uden Kildeskovshallen, derfor holder vi også lukket efter d. 10. maj. Den næste fase indeholder indendørs idræt og hvilken betydning det får for aktiviteter i Kildeskovshallen er stadig uklart. Svømmehallens genåbning ser på nuværende tidspunkt ud til at komme i fase 4. Vi opdatere her på siden, når vi har flere detaljer om genåbningen. 

13.04.2020: Grundet den forlænget nedlukning af Danmark og til trods for gradvist åbning på bl.a. Skoleområdet, er Kildeskovshallen og Gentofte Sportspark stadig lukket frem til den 10. maj.

24.03.2020: Statsministeren har på et pressemøde forlænget den delvise nedlukning af Danmark, hvor Kildeskovshallen, Gentofte Sportspark mv. indtil videre er lukket frem til den 13. april. Det betyder at vi forventer at åbne vores anlæg igen d. 14. april. Med forbehold for ændringer.

12.03.2020: Alle fritidsaktiviteter i kommunale faciliteter aflyses fra og med i dag, det gælder træning, kampe, møder, kurser og lignende. Kommunale faciliteter betyder alle faciliteter fra de største anlæg i Gentofte, dvs. Sportspark, Kildeskovshal, Byens Hus, skolehaller/-lokaler men også den mindste billardklub og dartklub. Faciliteterne vil være lukkede, og det vil ikke være muligt at få adgang til dem.
Kommunale arrangementer vil også blive aflyst, herunder Mesterskabsaftenen. Der vil senere blive sendt en ny dato for dette arrangement.  

12.03.2020: Hele Kildeskovshallen er lukket og alle aktiviteter aflyst. Foreløbigt er der lukket til og med d. 29. marts 2020.

12.03.2020: Regeringen har onsdag aften igangsat vidtrækkende tiltag for at bremse og begrænse udbredelsen af Covid-19 i Danmark. Gentofte Kommune følger anbefalingerne nøje, og er i gang med at lukke al unødvendig aktivitet - herunder Kildeskovshallen. Læs mere om dette på Gentofte.dk

 

Nyheder fra Gentofte Kommune

Vi har i Gentofte Kommune en nyhedsside vedr. Coronavirus. Find yderligere information her.