Fra den 1. juli 2026 vil vilkårene for brug af svømmehallen ændre sig markant. Det vil fortsat være muligt at købe 10-turskort og månedskort, men svømmehallen vil fremover kun have begrænsede åbningstider for offentlig svømning. Offentlige gæster vil kunne benytte 25 M bassinet, Børnebassinet og Springbassinet i ændrede åbningstider.
Entrépriser
Information vedrørende køb af 10-turskort og månedskort.
Billetpriser
Vær opmærksom på
Hvad billetten inkluderer
Adgangsbillet eller -kort giver adgang til alle bassiner og er inklusiv sæbe til afvaskning samt adgang til sauna.
10-turskort og 10 x adgangsbilletter
Alle 10-turskort og 10 x adgangsbilletter er gyldige i 2 år fra købsdato - efter de 2 år kan kortet/billetterne ikke forlænges eller fornyes. For at undgå fejlklip kan 10-turskort kun benyttes til én indgang og udgang, førend kortet kan benyttes til indgang igen.
Måneds- og årskort
Månedskort og årskort er personlige og kan kun benyttes en gang pr. dag.
Handicapbilletter virker KUN til handicapindgang
Handicapbilletter/-kort virker KUN til handicapindgang, ligesom ikke-handicap adgangsbilletter/-kort KUN virker til hovedindgangen.
Svømmeundervisning og adgang til svømmehallen
Går du til svømmeundervisning hos Kildeskov Svøm & Seniorsport i Kildeskovshallen, skal du være opmærksom på, at entré til svømmehallen som udgangspunkt ikke er inkluderet i holdprisen. Det betyder, at du – ud over betaling for selve undervisningen – også skal købe adgang til svømmehallen. Du kan vælge mellem enkeltbillet, 10-turskort eller månedskort. Vi anbefaler, at du vælger den løsning, der passer bedst til, hvor ofte du går til undervisning. På enkelte hold er entré inkluderet i prisen. Dette vil fremgå tydeligt i holdbeskrivelsen.
Læs mere på Kildeskov Svøm & Seniorsports hjemmeside kss.gentofte.dk